Sikkerhedsregler


Gyldighedsområde:

  •  Reglerne gælder overalt på ridecentrets område, hvor intet andet er anført.
  • Bemærk, at reglerne gælder for ALLE der færdes på ridecentrets arealer.
  • Enhver af klubbens medlemmer er ansvarlig for at sikkerhedsreglerne overholdes.

 Generelt:

  • Medlemmer er ikke forsikret gennem klubben, hvorfor det forventes at ALLE har en fritids-/heltidsulykke forsikring.
  • Usportslig og uetisk optræden på ridecenteret accepteres ikke.
  • Alle under 18 år skal bære godkendt ridehjelm i enhver henseende som rytter.
  • Før altid en hest i trense eller grime med træktov.
  • Du må kun føre én hest af gangen til og fra fold, ridehus, ridebane, solarie, skridtmaskine m.m.
  • Fastgør dig aldrig til hesten/ponyen ved f.eks. at vikle træktov, longe eller lign rundt om hånden eller livet.
  • Efterlad aldrig hesten/ponyen på opbindings-/strigleplads, solarie, skridtmaskine eller vaskeplads uden opsyn.
  • Facilliterne må ikke udsættes for unødig overlast. Sker der en skade på materiel skal det fragtes til maskinhuset for reparation af driften.
  • Af hensyn til brandfare må rygning alene foretages ved opstillede askebægre.
  • Du bør informere dig om flugtveje og øvrig brandsikkerhed ved driften.
  • Al færdsel på ridecenterets område foregår på eget ansvar.
  • Personer der opholder sig på ridecentret, skal forholde sig roligt, tage hensyn og ikke være til gene for ryttere eller heste.
  • Cykler og biler parkeres foran stalden.
  • Trailere parkeres ved gammel ridebane.
  • Der må ikke parkeres langs staldene, foran porte eller på vaskeplads.
  • Alle områder er begrænset til 20 km/t
  • Ved passage på Tingskovvej, holder køretøjet ind i rabatten og holder stille til rytteren er passeret.

 Staldene:

  •  Alle skal bære sikkerhedsmæssigt korrekt fodtøj i omgang med hestene.
  • Lukket fodtøj, egnet til formålet.
  • Det er vigtigt, at du lærer hvordan man begår sig i stalden.
  • Løb eller råb ikke i stalden. Heste er flugtdyr og kan nemt blive forskrækkede.
  • Boksskilte skal være tydelige og følge skabelonen på hjemmesiden.
  • Staldgangen må ikke bruges til opbevaring af redskaber, striglekasser m.v. Det betyder, at du kan have dine ting stående mens du strigler og ordner din hest/pony.

 Ridehuset & banerne:

  • Alle rider med sikkerhedsgodkendt ridehjelm.
  • Alle skal ved ridning med saddel ride med fodtøj beregnet til ridning, dvs. som har en glat/let rillet sål, en lille hæl.
  • Du må aldrig rykke/flå/save hesten/ponyen i munden med biddet.
  • Du må aldrig anvende pisk udover almindelig korrektion.
  • Du må aldrig anvende sporer uhæmmet.
  • Vig udenom andre i tide så de ikke føler sig klemt.
  • Musik under ridning foregår via det faste anlæg via høretelefon kun i et øre.
  • Der må ikke være tilskuere og/eller andre personer end ryttere og undervisere (samt evt. trækkere) på banen/ridehus.
  • Dog er det naturligvis tilladt at assistere ved op/afstigning, fjernelse af klatter og lign. kortvarige opgaver
  • Longering er altid tilladt på udendørs gammel bane – dog uden at dette sker til gene for de øvrige ryttere.
  • Der må ikke være løse heste i ridehuset, dog kan der løsspringes under konstant opsyn.
  • Er du under 18 år skal du have sikkerhedsvest på under springning, samt opsyn af en myndig person.
  • På banerne rider vi venstre mod venstre og skridter en og en på hovslaget, når der er flere i hallen.

 Foldene:

  • Der må aldrig efterlades en hest/pony alene tilbage på fællesfold, uden forudgående aftale med ejer.
  • Man slipper først hestene/ponyer på folden når de står stille og med hovedet vendt mod trækkeren. Fører flere personer heste/ponyer ud på samme tid, må der først slippes, når alle er klar.
  • Tilretning af dækkener eller anden håndtering foregår altid udenfor folden.
  • Ingen heste på foldende om natten medmindre dette er efter aftale med driften og kommunikeret ud til øvrige opstaldere.
  • Led skal altid holdes lukkede.
  • Opdager du skader på foldene / leddene så meld det straks til Driften og udbedringen skal du selv opstarte.

 Når ulykken sker:

  • Stands ulykken.
  • Giv livreddende førstehjælp.
  • Tilkald den nødvendige hjælp.
  • Bliv ved den tilskadekomne indtil hjælpen er ankommet.
  • Vær særligt opmærksom på, at man ikke må flytte/ændre stilling på den tilskadekomne, hvis der er tvivl om skade på ryg, nakke eller hoved.
  • Førstehjælpskasse til hest og rytter findes i ridehallen – Send en mail på brcbestyrelse@gmail.com hvis du har brugt af indholdet.

 Sikkerhedsreglernes håndhævelse:

  • Det er et fælles ansvar at opretholde sikkerhedsreglerne.
  • Reglerne administreres af bestyrelsen på Brovad Ridecenter.
  • Reglerne omfatter som minimum de forventninger og krav der stilles fra Dansk Ride Forbund.