Velkommen til Brovad Ridecenter
 

Brovad Ridecenter ligger godt tilbagetrukket fra store veje, og dog alligevel tæt ved afkørsel til motorvejen. Ridecenteret er de seneste år blevet ombygget fra landbrugsgård til et Ridecenter med hovedfokus på velfærd for hestene og deres ejere. Med sin perfekte beliggenhed på landet ,og med udsigt over de åbne marker, kan man nemt komme til og fra Ridecenteret, da det befinder sig midt i trekantsområdet. Kun få kilometer fra Fredericia, Middelfart, Kolding og Vejle.

Familien bag Ridecenteret består af Jacob, Anja, Adrian, Ana-Ingrid og Hans-Aud. Vi driver stedet med henblik på at skabe et sted med godt socialt samvær. Hvor man for en stund kan glemme den hektiske hverdag, og i stedet nyde samværet med sin hest og andre glade hesteentusiaster.

 
 
 

Hos Brovad Ridecenter fokuserer vi på, at hestenes trivsel er i top, samt et godt fællesskab rytterne imellem.

Vi har et væld af gode faciliteter, så ønsker du at din hest(e) trives under de bedste vilkår, så er Brovad Ridecenter stedet for dig og din hest. Rid en tur i varieret og naturskønt terræn. Rundt om gården ligger en 3. km riderute, som stort set er bilfri, eller benyt de indendørs og udendørs ridebaner. Hesten kan ligeledes komme i solarium og få varmet muskulaturen igennem eller en tur i skridtrunddellen, hvis den mangler lidt variation i træningen. Dyrevelfærd er i højsædet her. Vi har alt i folde, her er fællesfolde og døgnfolde som er kønsopdelte, timefolde, samt sygefolde. Fodringen sker regelmæssig på faste tidspunkter. Staldene er altid rene og pæne. Der er mulighed for at have sin hest på rapssmuld. Ridehallen er med internationale mål, har professionel bund og vandingsanlæg. Der er altid plads i ridehuset til en god tur for dig og din hest.