PRESSEMEDDELELSE
Brovad Ridecenter får støtte til ”Førstehjælp til hest og rytter”
Med støtte fra DIF og DGI's foreningspulje kan Brovad Ridecenter nu sætte gang i Førstehjælp til hest og rytter.
Brovad Ridecenter i Fredericia har fået 19.000 kr. i støtte fra DIF og DGI's foreningspulje. Med bevillingen kan Brovad Ridecenter se frem til at komme i gang med ” Førstehjælp til hest og rytter.
Bestyrelsen ser især frem til at Brovad Ridecenter nu kan sætte øget fokus på sikkerhed – og hvad man skal gøre når et uheld er opstået i forbindelse med arbejde og virke med heste. :
”Gennem teoretiske undervisning at sætte deltagerne i stand til kunne tilkalde hjælp samt udføre korrekt basal førstehjælp ved ulykker og pludselig opstået sygdom – herunder førstehjælp til en tilskadekommet rytter. Endvidere at sætte deltagere i stand til at yde førstehjælp til en tilskadekommen hest”
På Brovad Ridecenter glæder formanden og de 100 medlemmer sig over at kunne komme i gang med projektet – og forhåbentlig byde velkommen til en masse nye ansigter i foreningen.
”På Brovad Ridecenter ønsker vi generelt, at sætte øget fokus på sikkerhed og skadeshåndtering i ridesporten”
Støtter foreningsidrætten med 44 mio. kr. årligt
Brovad Ridecenter har modtaget bevillingen på 19.000 fra DIF og DGI's foreningspulje, der årligt uddeler ca. 44 mio. kr. til projekter i idrætsforeninger. DIF og DGI's foreningspulje kan støtte lokale projekter i idrætsforeninger, f.eks. til medlemsrekruttering, udvikling af nye aktiviteter eller løft af trænerkompetencer. Puljen kan søges om op til 300.000 kr., men langt størstedelen af puljens bevillinger ligger mellem 10.000 og 30.000 kr.
Puljens midler kommer fra de såkaldte ’Spillehalsmidler’, som Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF har afsat til lokalforeningspuljer til støtte for det frivillige foreningsliv i Danmark.
Om DIF og DGI's foreningspulje
· Alle idrætsforeninger kan ansøge puljen
· Puljen ansøges via Centralt ForeningsRegister på www.medlemstal.dk
· Mere information og retningslinjer for puljen findes på DIF og DGI’s hjemmesider
Kontakt:
Brovad Ridecenter:
Kasser, Susanne Bødker Pedersen
brcbestyrelse@gmail.com/ 20542514